Kærlighed

At mødes og skilles er livets gang.
Vi mødes, og vi skilles – sådan er livet.

Den, man elsker, tugter* man.
Den, du elsker, skælder du også ud.

Gammel kærlighed ruster ikke.
En kærlighed, du har haft som ung, glemmes ikke som ældre.

Held i kærlighed, uheld i spil.
Får du din store kærlighed, vil du ikke have held med dig, når du spiller.

Hvis man ikke kan få den, man elsker, må man elske den, man får.
Får du ikke det, du ønsker, må du blive tilfreds med det, du får.

Krage søger mage*.
Du søger den, der er som dig selv.

I krig og kærlighed gælder alle kneb.
Man sætter alt ind, fordi det gælder om at vinde.

Kærligheden kan flytte bjerge.
Er du forelsket, kan du klare det meste.

Kærlighed gør blind.
Du ser kun ham/ hende og ikke andet.

Kærlighed og had kan ikke skilles ad.
To som elsker hinanden kan af og til skændes.

Kærlighed overvinder alt.
Når kærligheden er der, kan du klare alt.

Man kan ikke leve af kærlighed og kildevand.
Selvom du har fået sin store kærlighed, skal du også tjene penge for at klare dig i hverdagen.

Når det kommer til pengene, hører kærligheden op
Selv elskende kan blive uenige om penge.

Vejen til en mands hjerte går gennem hans mave.
Giv ham god mad, hvis du vil have og beholde ham.

Ordforklaring
mage – kæreste, ægtefælle
tugte – straffe