Mod – overmod

En fugl i hånden er bedre end ti på taget.
Vær glad for det, du allerede har opnået.

Et er, hvad man vil, et andet er, hvad man kan.
Du skal ikke vove dig ud i noget, du ikke har evnerne til.

Hvo* intet vover, intet vinder.
Vil du opnå noget, må du tage en chance.

Højt at flyve, dybt at falde.
Er du for overmodig, kan det gå dig dårligt.

Man kan, hvad man vil.
Du kan opnå, hvad du ønsker – blot du har viljen.

Man må krybe, før man kan gå
Tingene læres i den rigtige rækkefølge – først det lette og derefter det sværere.

Man skal ikke gå med livrem og seler.
Vær ikke for forsigtig.

Man skal ikke lege med ilden.
Tag ikke chancer.

Man skal ikke slå større brød op, end man kan bage.
Gå ikke i gang med en opgave, du ikke kan løse.

Man skal ikke spænde buen for hårdt.
Vær forsigtig og overdriv ikke.

Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får.
Vær glad for det, du har.

Ordforklaring
hvo – den, som