Bånd

Line

Kappe linen – stoppe forbindelsen

Løbe linen ud – fortsætte til den bitre ende

Optræde på slap line – optræde uhøjtideligt

 

Snor

Få lang snor – få lov til at gøre meget af det, man ønsker

Få silkesnoren – blive fyret

Talemåden kan føres tilbage til Det Osmanniske Rige*, hvor sultanen havde magten.
Hvis han ikke længere var tilfreds med en person i hoffet, fik vedkommende sendt en silkesnor.
Silkesnoren skulle bruges til at begå selvmord – personen skulle kvæle sig med snoren.

Give lang snor – være meget tålmodig

Gå efter en snor – gå efter planen

Have nogen i snor – have kontrol med nogen

 

Tråd

Den røde tråd – det, der skaber sammenhængen

Hænge i en tynd tråd – være i fare

Talemåden stammer fra en græsk fortælling. Hofmanden, Damokles, besøgte Dionysos* for at opleve noget af hans lykke.
Han fik et dejligt måltid, og under måltidet opdagede han et skarpt sværd over sit hoved.
Så sagde kongen: – Selvom jeg lever et rigt liv, kan jeg når som helst risikere at dø ligesom dig, der nu sidder med sværdet over dit hoved.

I tråd med – på linje med

Rede trådene ud – opklare noget

Samle trådene – få styr på noget bestemt

Slå på tråden – ringe op

Tabe tråden – glemme, hvad man ville sige

Tage tråden op – vende tilbage til noget

Trække i trådene – få noget til at ske

En person, der bevæger dukker i et dukketeater, trækker i trådene.

Være løs på tråden – have mange skiftende kærester

 

Flere talemåder – bånd

Få nogen i sit garn – fange nogen

Gå i hårdknude – blive svær at løse

Lægge bånd på nogen – få nogen til ikke at røbe en hemmelighed

På falderebet* – i sidste øjeblik

Slå knuder på sig selv – anstrenge sig meget

Slå sig i tøjret* – gøre modstand

Tampen* brænder – tæt på at forstå eller gætte rigtigt

Talemåden stammer fra gemmelegen af samme navn.
Når en person leder efter det gemte, siger man: “Tampen brænder.”

Være ude i tovene – have det svært

Talemåden kommer fra boksning.
Rundt om bokseringen er der spændt torve,
og befinder den ene bokser sig der, er det ofte, fordi det går ham dårligt.

Være ude med snøren – ønske at få fat i nogen eller noget

Ordforklaring
Det Osmanniske Rige – tyrkisk rige fra 1299 til 1922
Dionysos – vinens gud
faldereb – trappe, der kan hænges på et skib, så man kan gå fra bord
tamp  – reb, der blev brugt til at straffe med
tøjr – reb eller jernkæde fra husdyr til pæl