Dyr – kroppen

Fjer

En fjer i hatten – noget, man kan være stolt af

Have en lille fjer på – være lidt fuld

Komme ud af fjerene – stå ud af sin seng

¤ Let som en fjer – meget let

 

Hale

Bide sig selv i halen – være uden løsning, da der så vil komme et nyt problem

Falde på halen over noget – synes, at noget er fantastisk

Hverken hoved eller hale – noget hænger ikke sammen

Logre med halen for nogen – fedte for nogen

Stikke halen mellem benene – stikke af, fordi man er bange

 

Horn

Fis* i en hornlygte* – lille ting uden betydning

En hornlygte var tidligere en lygte med ruder af horn.
Tællelys* blev tidligere kaldt fis* og var talglys*, altså en slags stearinlys.

Have et horn i siden på nogen – være vred på nogen

Have følehornene ude – føle sig frem

Løbe hornene af sig – lære, mens man er ung

Talemåden stammer fra det at blive optaget i et fællesskab af håndværkere.
Den, der var blevet uddannet, blev klædt ud som et dyr med horn.
Hornene blev slået af, hvilket betød, at han nu var med i fællesskabet.

Tage tyren ved hornene – gøre noget ved problemet

 

Vinge

Få luft under vingerne – kunne gøre, som man vil

Talemåden sættes i forbindelse med en fugl, der  kommer så højt over jorden,
at lufttrykket mod vingerne bliver så stort, at den kan flyve.

Have nogen under sine vinger – beskytte nogen

Prøve vingerne – forsøge at klare sig alene

 

Flere talemåder – dyr – kroppen

Få en over snuden – få kritik

Give pote – noget giver et godt udbytte

Gå på kattepoter – være meget forsigtig

Have snablen i noget – forsyne sig med noget

Hænge med næbbet – være ked af det

Løvens gab – meget farligt sted

Rejse børster – blive vred

Talemåden stammer fra dyr, der rejser børster, når de er parat til at kæmpe.

Slå kløerne i nogen – tage fat i nogen

Stikke snuden frem – gøre sig bemærket

Suge på labben – være nødt til at spare

Talemåden sættes i forbindelse med en bjørn, der ligger og sover vintersøvn.
Er den sulten, sutter den på sine labber for at gøre sulten mindre.

Tage brodden af noget – gøre noget mildere

Ordforklaring
fis – se tællelys
hornlygte – en lygte, hvor ruderne er hornplader
talg – fedt fra et dyr, som blev brugt til at lave lys
tællelys – lys af talg*

¤ sammenligning