Køkkenredskaber

Fad

Få noget serveret på et fad – få noget foræret på en nem måde

Komme i fedtefadet – komme i en svær situation

Et fedtefad var en tønde fyldt med fedt, hvor det ikke var rart at komme.

Komme til fadet – få fordele eller magt

Kræve nogens hoved på et fad – forlange, at nogen straffes hårdt

 

Gryde

Den sorte gryde – vanskelig situation

Holde gryden i kog – holde interessen for noget, der er i gang

Vende tilbage til kødgryderne – blive hjemmegående husmor igen

 

Kniv

Dreje kniven rundt i såret – gøre noget værre

Få kniven – blive behandlet dårligt

Få kniven for struben – blive presset til at gøre noget

Have knive i ærmerne – vente på at angribe

Ikke den skarpeste kniv i skuffen – ikke særlig klog

Komme under kniven – blive opereret

Krig på kniven – være i en konflikt

¤ Skarp som en kniv – sige sin mening meget tydeligt

Spise med kniv og gaffel – spise på fin restaurant eller være til fest

Stikke en kniv i ryggen på nogen – sige noget dårligt om nogen

Svinge kniven – gøre et ubehageligt arbejde

 

Låg

Have knald i låget – være skør

Lægge låg på noget – afslutte noget

Løfte låget for noget – afsløre noget

 

Ske

Få noget ind med skeer – få noget forklaret meget grundigt

Have noget i støbeskeen – være ved at forberede noget

Ikke være nem at bide skeer med – ikke nem at have med at gøre

Tage skeen i den anden hånd – gøre tingene på en anden måde

Være født med en sølvske/ guldske i munden – være født af rige forældre

 

Flere talemåder – køkkenredskaber

Dryppe malurt* i bægeret – ødelægge en god stemning

Få gaflen i nogen – få fat i nogen

Få steg på gaflen – få fat på en dame

¤ Hukommelse som en si – meget dårlig hukommelse

¤ Hullet som en si – meget utæt

Ikke have opfundet den dybe tallerken – ikke være særlig klog

Ikke kunne koge en kedel vand – være helt umulig i et køkken

Vende på en tallerken – pludselig skifte mening

Talemåden blev tidligere brugt om biler.
En bil kunne vende på en tallerken, hvis den kunne vende på meget lidt plads.

Være pot* og pande – holde sammen

Være tungen på vægtskålen – være den stemme, der afgør noget

Ordforklaring
malurt – plante med en bitter smag
pot – skål

¤ sammenligninger