Redskaber

Balancere på et knivsæg* – være i en usikker situation

Begrave stridsøksen – stoppe en uenighed

Når de indianske høvdinge var i krig, havde de en stridsøkse med sig,
som skulle sørge for, at det gik godt. Når der var fred, blev øksen begravet.

Bide på krogen – lade sig lokke til noget

Få skovlen under nogen – kunne bestemme over nogen

Give med grovfilen – skælde meget ud

Gå i saksen – gå i fælden

Gå nogen på klingen – presse nogen til at afsløre noget

Gå over gevind* – gå over stregen

Have en skrue løs – være skør

Have rundsave på albuerne – mase sig frem uden at tænke på andre

Ikke ville røre noget med en ildtang* – afvise noget

Kalde en spade for en spade – sige sin mening klart

Kigge nogen efter i sømmene – undersøge nogen

Komme til hægterne – få det godt igen

Køre på pumperne – have svært ved at klare sig

Sidde på nåle – være urolig

Skruen uden ende – noget uheldigt, som er svært at stoppe

Slette noget med en pennestrøg – slette noget meget let

Slippe gennem nåleøjet – blive udtaget, mens andre bliver afvist

Slå hovedet på sømmet – være afgørende

Spænde et sikkerhedsnet ud under nogen – sørge for en andens sikkerhed

Stramme nettet om nogen – næsten fange nogen eller få nogen i fælden

Sætte tommelskruerne* på – presse

Være ude med riven – være meget kritisk over for nogen

Ordforklaring
gevind – rille på en skrue
ildtang – jerntang til at ordne brænde
knivsæg – den skarpe side på en kniv
pennestrøg – kort tekst
tommelskrue – torturinstrument til at klemme og vride en tommelfinger