Optimisme

Blind høne finder også et korn.
Alle vil kunne løse en bestemt opgave.

Bag skyerne er himlen altid blå.
Bag det grå og triste er der altid et håb.

Dagen er aldrig så lang, at aftenen ikke kommer.
Al modgang får en ende.

Det bedste er ikke for godt.
Du fortjener at få det bedste.

Efter regn kommer solskin.
Alting skifter – efter dårlige tider kommer gode tider.

Gør man, hvad man kan, kan man ikke gøre mere.
Det er nok at gøre sit bedste.

I morgen er der atter en dag.
Vi kan håbe, at i morgen bliver bedre end i dag.

Ingen kan alt.
Der vil altid være noget, du ikke kan.

Ingenting er så galt, at det ikke er godt for noget.
Alt har sine fordele.

Intet nyt er godt nyt.
Hører du intet nyt, må det betragtes som gode nyheder.

Lidt har også ret.
Lidt er bedre end ingenting.

Man skal ikke græde over spildt mælk.
Du skal ikke ærgre dig over det, du ikke kan ændre.

Med det gode kommer man langt.
Du kommer langt, hvis du er positiv og rar.

Noget er bedre end ingenting.
Vær glad for det, du har.

Når en dør lukkes, åbnes en anden
Der opstår altid en mulighed.

Når nøden er størst, er hjælpen nærmest.
Hjælpen er der, når vi skal bruge den.

Sket er sket.
Tingene kan ikke gøres om, og du skal se frem.

Tredje gang er lykkens gang.
Ved tredje forsøg vil det gå godt.