Sandhed – løgn – ærlighed

Af børn og fulde folk skal man høre sandheden.
Børn og fulde personer er ærlige.

Bedre et ærligt nej end et falsk ja.
Det er i orden at sige nej, hvis det er det, du mener.

Den, der hvisker, lyver.
Sladder og hvisken er ofte løgn.

Den, der ikke vil tro løgn, er ikke værd at fortælle noget.
Tal med den, der også vil tro dine løgne.

Den, som husker meget, lyver meget.
Det er begrænset, hvor meget, der kan huskes.
En person, der husker meget, taler derfor ikke kun sandt.

Det er godt at have rent mel i posen.
Vær ærlig.

En halv sandhed er en hel løgn.
Taler du ikke helt sandt, må det betragtes som løgn.

En løgn tager flere med sig.
Lyver du først en gang, vil du fortsætte med det.

Man bliver hurtigt svigtet af den, man stoler på.
Stol ikke på nogen.

Man skal holde tand for tunge.
Du skal kunne holde på en hemmelighed.

Man skal ikke tro nogen længere end til tænderne.
Stol ikke på nogen.

Nogen folk kan lyve så længe, at de selv tror på det.
Nogen tror selv på den løgn, de fortæller.

Sandheden er ilde hørt.
Det kan være svært at høre sandheden.

Ærlighed varer længst.
Du kommer længst med ærlighed.