Bevoksning

Græs

Bide i græsset – tabe

¤ Have penge som græs – have mange penge

Kunne høre græsset gro – have en meget god hørelse

På græs – i praktik

Søge andre græsgange – prøve noget andet

 

Strå

Klamre sig til et halmstrå – holde fast ved den sidste mulighed

Trække det korteste strå – tabe
Trække det længste strå – vinde

Talemåderne sættes i forbindelse med  lodtrækning, hvor man
trækker lod ved at vælge et ud af to eller flere strå.
Den, der får det korteste strå, har tabt, og den, der får det længste strå, har vundet.

Være højt på strå – være rig og opføre sig snobbet

 

Flere talemåder – bevoksning

¤ Bly som en viol – meget genert

¤ Det kom som manna* fra himlen – der kom en uventet gave

Dryppe malurt* i bægeret – ødelægge en god stemning

Gøre i nælderne – dumme sig

Gå i frø – gå i stå

Gå med halm i træskoene – være bondsk

Have sin rod i noget – stamme fra noget

Hvile på laurbærrene* – slappe af efter at have løst en opgave godt

Høste laurbærrene* – blive berømt og blive hædret

Ikke hænge på træerne – være sjælden

Komme ud af busken – vove sig frem og sige det, man mener

Revl* og krat – alle og enhver

¤ Skyde op som paddehatte – brede sig hurtigt

Slå nogen i hartkorn* med nogen – regne nogen for at være ens

Slå rødder – slå sig ned

Stikke hovedet i busken – lukke øjnene for virkeligheden

Talemåden kommer af idéen om en struds, der ved, at der er fare på færde.
Den gemmer sit hoved i en busk og tror så, at den slet ikke kan ses.

Tage nogen på kornet – beskrive nogen præcist

Tærske langhalm* på noget – blive ved med at tale om det samme

Være en torn i øjet på nogen – nogle er misundelige på en

Ordforklaring
hartkorn – enhed for vurdering af landbrugsjord
langhalm – langt halm
laurbær – blad fra laurbærtræet
malurt – plante med en bitter smag
manna – frugter fra elmetræet
revl – småtterier

¤ sammenligninger

Betydningsangivelser er i nogle tilfælde udarbejdet med hjælp fra
Den Danske Ordbog.