Kroppen

Ansigt

Blive lang i ansigtet – blive skuffet

Få sig en lille en til ansigtet – få sig et lille glas, der indeholder alkohol

I sit ansigts sved – mens det er svært

Lægge ansigtet i rette folder – bruge et passende ansigtsudtryk

Redde ansigt – bevare æren

Slag i ansigtet – nederlag

Tabe ansigt – blive ydmyget

Talemåden stammer fra Kina. Her skulle man ”holde masken” og ikke vise følelser.

 

Arm

Give den hele armen – slå sig løs

Have hovedet under armen – ikke tænke sig om

Have svært ved at få armene ned – være meget glad

Knibe sig i armen – bevise for sig selv, at det er rigtigt

Ryge i armene på nogen – havne hos nogen, som vil dig det dårligt

Slå ud med armene – føre sig frem

¤ Stave som en brækket arm – stave meget dårligt

Tage noget i stiv arm – ikke lade sig gå på af noget

Talemåden stammer fra det at bevise sin styrke.
Det kunne man nemlig ved at holde noget tungt i strakte arme oppe i luften.

Vride armen om på nogen – tvinge nogen til noget

 

Ben

Det er der ingen ben i – det er meget nemt

Finde sine egne ben – finde sig selv

Talemåden stammer fra en molbohistorie*.
Nogle molboer fik viklet deres ben ind i hinanden og kunne derfor ikke finde deres egne ben.

Få det forkerte ben ud af sengen – være i dårligt humør fra om morgenen

Gøre sig ud til bens – være vanskelig og stædig

Med talemåden forestillede man sig et dyr, der gør modstand
med alle fire ben, når det skulle trækkes afsted.

Have begge ben på jorden – være realistisk

Have et ben i hver lejr – holde med og have interesser begge steder

Ikke få et ben til jorden – ikke få en chance

Ikke vide, hvilket ben, man skal stå på – ikke vide, hvad man skal gøre

Komme ud mellem sidebenene – blive sagt

Lande på benene – klare sig i en svær situation

Skære ind til benet – spare og holde udgifterne nede

Slå benene væk under nogen – sørge for, at nogen synes, at noget er fantastisk

Spænde ben for noget – forhindre en plan

Stikke halen mellem benene – stikke af, fordi man er bange

Stille sig på bagbenene – protestere

Stå med det ene ben i graven – være døden nær

Stå på egne ben – klare sig selv

Sætte det lange ben foran – skynde sig

Tage benene på nakken – skynde sig

Være en klods om benet – være til besvær

Tidligere bandt man en klods om en fanges eller et dyr ben for at undgå,
at fangen eller dyret  flygtede.

 

Blod

Få blod på tanden – få lyst til at prøve noget bestemt

Talemåden sættes i forbindelse med et rovdyr,
som spiser blodigt råt kød og får smag for det.

Have blåt blod i årene – være i familie med de adelige eller kongelige

Maurere* havde i mange år magten i  store dele af Spanien, og de blandede sig med den spanske befolkning.
De spaniere, der havde den lyseste hud, og som kom fra de adelige familier havde undgået blandede ægteskaber.
Under deres lyse hud var deres blodårer synlige. Fra dengang blev blåt blod symbol på adelens høje status.

Have noget i blodet – have noget medfødt

Lugte blod – komme på sporet af noget interessant

¤ Rød som blod – meget rød

Slå koldt vand i blodet – tage det roligt

 

Bryst

Falde nogen for brystet – det, man gør, er ikke lige populært

Få pistolen for brystet – blive presset til noget

Have hår på brystet – være stærk og modig

Slå sig for brystet – tro på sig selv

 

Finger

Blive taget med fingrene i kagedåsen – blive afsløret i at gøre noget ulovligt

Brænde fingrene – komme galt af sted

Få fingeren – få modstand

Få fingeren ud – skynde sig at få begyndt

Få fingrene i klemme – komme galt af sted

Have en finger med i spillet – spille en rolle i noget

Have fingeren på pulsen – vide, hvad der sker

Have grønne fingre – være god til at få stueplanter til at gro

Have lange fingre – stjæle

Talemåden sættes i forbindelse med fordelen ved
at have lange fingre, hvis man skal stjæle.

Have ti tommelfingre – være meget klodset

Da tommelfingeren er tyk og kort opfattes den som klodset,
og en hånd med ti tommelfingre kan derfor ikke bruges til meget.

Holde fingrene fra noget – lade være med at blande sig

Ikke lægge fingrene imellem – sige noget hårdt og direkte

Ikke røre en finger – ikke gøre noget

Kunne noget på fingrene – være meget god til noget

Løfte pegefingeren over for nogen – rette på nogen

Pege fingre – gøre nar

Række nogen en lillefinger – hjælpe nogen en smule

Se gennem fingre med noget – lade være med at nævne en fejl

Sno nogen om sin lillefinger – få det, som man vil have det

Stikke fingeren i jorden – undersøge, hvordan stemningen er

Sætte en finger på noget – kritisere

Sætte tommelskruerne* på – presse

Trille tommelfingre – kede sig

Vende tommelfingeren opad – sige ja
Vende tommelfingeren nedad – sige nej

Talemåden stammer fra Romertiden*,  hvor slaverne var med i gladiatorkampe*.
Mente kejseren, at slaven ikke skulle overleve kampen, vendte han   tommelfingeren  nedad.
Skulle slaven overleve, vendte han tommelfingeren opad.

 

Fod

Binde nogen på hænder og fødder – gøre nogen helt afhængig

Bringe noget på fode – få noget til at fungere igen

Få foden indenfor – komme ind i en lukket gruppe

Få kolde fødder – fortryde

Gå i nogens fodspor – føre noget videre

Have fast grund under fødderne – være i sikkerhed

Have foden under eget bord – have sit eget hjem

Have fod på noget – have styr på noget

Lande på fødderne – slippe godt fra noget svært

Lægge nogen for sine fødder – gøre sig populær hos nogen

Mærke jorden brænde under fødderne – mærke faren

På lige fod – på samme vilkår

Skyde sig selv i foden – gøre noget uheldigt for sig selv

Slikke jorden for nogens fødder – fedte for nogen

Være på fri fod – være fri fra fængsel eller fangeskab

Talemåden kan føres tilbage til dengang, en fange havde fødderne lænket.
Når fangen kom på fri fod, blev fodlænken taget af.

 

Hals

Dreje halsen om på nogen – tvinge nogen til noget

Få en tudse i halsen – få generet stemmebåndene

Få noget galt i halsen – misforstå

Gå på med krum hals – gå i gang med fart og energi

Talemåden sættes i forbindelse med det at gå til angreb ligesom en tyr.
Den har hovedet sænket og halsen er krum, så den er klar til at stange.

Have hjertet oppe i halsen – være nervøs

Hænge langt ud af halsen – være meget træt af noget

Knække halsen på noget – ikke klare noget bestemt

Med tungen ud af halsen – i fuld fart

Stå i noget til halsen – være irriteret over noget, som man har fået nok af

 

Hjerte

Af et godt hjerte – velment

Alt, hvad hjertet begærer* – alt, hvad man kan ønske sig

Blød om hjertet – rørt

Der falder en sten fra ens hjerte – man bliver meget lettet

Give nogen sit hjerte – blive forelsket i nogen

Have et hjerte af guld – være god

Have et hjerte af sten – være hård og uden følelser

Have hjertet oppe i halsen – være nervøs

Have noget på hjerte – have noget vigtigt at fortælle

Hjerter i brand – to meget forelskede

Hjertet banker for nogen – man synes om nogen

Hjertets udkårne – kæresten eller den, man er gift med

Hånden på hjertet – vær ærlig

Tidligere aflagde man ed med hånden på hjertet.
Hjertet har nemlig altid været sat i forbindelse med sjælen.

Kan ikke bringe over sit hjerte – kan ikke få sig selv til

Knuse nogens hjerte – gøre nogen ulykkelig

Komme fra hjertet – være ærlig ment

Let om hjertet – lettet og glad

Lette sit hjerte – betro sig

Med blødende hjerte – med sorg

Ramme i hjertekulen* – ramme dybe følelser

Som talt ud af nogens hjerte – ligesom en andens mening

Tabe sit hjerte til – falde for

Tage til sit hjerte – kunne lide

Varm om hjertet – glad og taknemmelig

Vinde nogens hjerte – få nogens kærlighed

 

Hoved

Bide hovedet af al skam – uden at være flov

Bruge indersiden af hovedet – tænke

Få ind i hovedet – forstå

Få noget i hovedet – få noget igen, som ikke duer

Gå hen over hovedet – ikke blive forstået

Have et hjerte af guld – være god

Have hovedet under armen – ikke tænke sig om

Have hul i hovedet – opføre sig dumt

Have jord i hovedet – være meget dum

Have noget hængende over hovedet – være presset af en opgave

Holde hovedet koldt – bevare overblikket

Holde hovedet oven vande – klare sig, selvom det er svært

Hverken hoved eller hale – noget hænger ikke sammen

Hænge med hovedet – være trist

Krumme et hår på nogens hoved – gøre nogen ondt

Kræve nogens hoved på et fad – forlange, at nogen straffes hårdt

Lægge hovedet i blød – tænke sig om

Lægge hovedet på blokken – love noget

Talemåden stammer fra tidligere henrettelser.
Den, der skulle henrettes, lagde sit hoved på huggeblokken, og så faldt øksen.

Rive hovedet af nogen – skælde nogen ud

Slå hovedet på sømmet – være afgørende

Slå nogen oven i hovedet med noget – argumentere med andres fejl

Stige nogen til hovedet – blive egoistisk

Stå på hovedet – gøre sig umage

Sætte nogen fluer i hovedet – få nogen til at tro på en umulig plan

Tabe hovedet – miste kontrollen

Trække noget ned over hovedet på nogen – gennemføre noget mod nogens vilje

Vokse nogen over hovedet – blive for meget for nogen

Være kort for hovedet – svare kort og afvisende

 

Hud

Have noget under huden – have erfaring med noget

Med hud og hår – helt

Skælde nogen huden fuld – skælde nogen meget ud

 

Hæl

Hellere se nogens hæl end tå – hellere se nogen gå end blive

Hugge en hæl og klippe en tå – få noget til at passe ind

Talemåden stammer fra eventyret om Askepot.
Prinsen blev forelsket i Askepot, men hun tabte sin sko efter det første møde.
Hendes stedsøstre fandt hendes sko, men de havde for store fødder til Askepots sko,
som de skulle bruge for at komme i kontakt med prinsen.
De hugger en hæl og klipper en tå for at kunne passe skoen.

Rende i hælene på nogen – følge efter nogen

Slå hælene sammen – gøre, som man skal

Sætte hælene i – gøre modstand

 

Hånd

Binde nogen på hænder og fødder – gøre nogen helt afhængig

Få frie hænder – få lov til at gøre, som man vil

Få hænderne fulde – få nok at gøre

Få noget fra hånden – få sit arbejde gjort hurtigt

Give en hånd med – hjælpe med noget

Gnide sig i hænderne – glæde sig egoistisk over noget

Gå hånd i hånd – følges ad

Have gode kort på hånden – have gode chancer

Have hånd i hanke med nogen – vide, hvad nogen gør

Have hånd om noget – have kontrol med noget

Have nogen i sin hule hånd – kunne styre nogen

Have noget i baghånden – have noget i reserve

Talemåden stammer fra kortspil.
Når man spiller det sidste kort, har man noget i baghånden.

Have noget på hånden – være blevet lovet noget

Have svar på rede hånd – have et svar parat

Holde hånden over nogen – beskytte

Hånden på hjertet – vær ærlig

Leve fra hånden i munden – leve, så man lige har det mest nødvendige

Række hånden frem – være rar og imødekommende

Sidde med livet i hænderne – være bange

Sidde på hænderne – ikke gøre noget

Slippe ud af hænderne på nogen – blive fri for en andens magt

Slå hånden af nogen – gøre det forbi

Tage hånd om nogen – tage sig af nogen

Tage nogen med fast hånd – være bestemt over for nogen

Tage sagen i egen hånd – tage ansvaret for, at noget bliver gjort

Tage skeen i den anden hånd – gøre tingene på en anden måde

Vaske sine hænder – ikke tage ansvar

Talemåden stammer fra Det Nye Testamente*.
Her prøver Pilatus* at redde Jesus. Det lykkes  ikke, og han vasker
sine hænder for at vise, at det ikke er hans skyld, at Jesus bliver dømt.

Være i gode hænder – være i sikkerhed hos venlige mennesker

 

Hår

Have grå hår – have mange bekymringer

Have hår på brystet – være stærk og modig

Have kam til sit hår – have vanskeligheder

Have ondt i håret – have tømmermænd

Hive sig op ved hårene – klare sig, selvom det er svært

Krumme et hår på nogens hoved – gøre nogen ondt

Med hud og hår – helt

På et hængende hår – med nød og næppe

Rive sig i håret – ikke vide, hvad man skal gøre

Stryge nogen med hårene – gøre nogen tilpas

Talemåden sættes i forbindelse med et husdyr.
Når man kæler for det, stryges det med hårene og ikke mod.

Stå med håret i postkassen – være skuffet og hjælpeløs

 

Knæ

Blive blød i knæene – gøre det, andre forventer

På sine grædende knæ – bedende

Synke i knæ – give op

Tvinge nogen i knæ – vinde over nogen

 

Mave

Gå rundt med … i maven – drømme om at blive noget bestemt

Tidligere betød talemåden at være gravid og skulle føde en interessant person.

Have is i maven – være rolig

Have sommerfugle i maven – være nervøs

Ligge på maven for – se op til

 

Mund

Få mundkurv på – ikke have lov til at fortælle videre

Have en dårlig smag i munden – have dårlig samvittighed

Ikke kunne huske fra næse til mund – have en meget dårlig hukommelse

Leve fra hånden i munden – leve, så man lige har det mest nødvendige

Ligge godt i munden – være behagelig at udtale

Lukke munden på nogen – få nogen til at tie stille

Lægge nogen noget i munden – hjælpe nogen til at sige noget bestemt

Nogens mund er lukket med syv sejl – en person røber intet

Snakke nogen efter munden – give nogen ret, selvom man ikke er enig

Tage bladet fra munden – sige sin mening

Tage brødet ud af munden på nogen – komme nogen i forkøbet

Tale med uld i mund – tale uklart

Tage munden for fuld – overdrive eller prale

Tage ordet ud af munden på nogen – sige det, som en anden ville have sagt

Være født med en sølvske/ guldske i munden – være født af rige forældre

Være lige ved at tabe både næse og mund – blive meget forbavset

 

Nakke

Bøje nakken – finde sig i noget

Få nogen på nakken – få kritik eller problemer

Have pisken over nakken – være nødt til at gøre noget bestemt

Have øjne i nakken – fornemme, hvad der sker bag ved en

Knække nakken på noget – ikke kunne klare noget bestemt

Tage benene på nakken – skynde sig

Tage sig selv i nakken – anstrenge sig meget

Være på nakken af nogen – forfølge og plage nogen

Ånde nogen i nakken – holde øje med

 

Næse

Få en lang næse – blive skuffet

Få en over næsen – blive skældt ud

Gå nogens næse forbi – gå glip af noget

Have næse for noget – være god til noget

Holde næsen for sig selv – passe sig selv

Holde skindet på næsen – have nok til at klare sig

Ikke kunne huske fra næse til mund – have en meget dårlig hukommelse

Ikke kunne se ud over sin egen næsetip – kun tænke på sig selv

Rynke på næsen ad noget – se ned på noget

Stikke næsen frem – gøre sig bemærket

Stikke næsen i sky – være vigtig

Sætte næsen op efter noget – håbe på noget

Tage nogen ved næsen – snyde nogen

Talemåden sættes i forbindelse med et større dyr, som får en ring i næsen.
Derved kan man bedre trække rundt med det og behandle det, som man vil.

Vifte nogen om næsen med noget – bruge noget som lokkemad over for nogen

Være lige ved at tabe både næse og mund – blive meget forbavset

 

Pande

Fægte med åben pande – være ærlig

Få sved på panden – blive bange eller nervøs

Løbe panden mod en mur – møde store vanskeligheder

Med oprejst pande – med frisk mod

 

Ryg

Falde nogen i ryggen – svigte nogen

Gå bag om nogens ryg – den person, det drejer sig om, får ikke besked.

Have nogen i ryggen – have støtte fra nogen

Have ryggen fri – have gjort det rigtige

Lægge ryg til noget – noget ubehageligt går ud over en

Løbe en koldt ned ad ryggen – få en til at gyse

Rette ryggen – tro på sig selv

Slikke nogen op og ned af ryggen – fedte for nogen

Stikke en kniv i ryggen på nogen – sige noget dårligt om nogen

Vende nogen ryggen – afvise nogen

 

Skulder

Få en kold skulder – blive afvist

Give nogen et klap på skulderen – sætte pris på nogen

Hvile på nogens skuldre – en opgave ligger hos nogen

Ikke nå nogen til skuldrene – ikke kunne nær så meget som en anden

Kigge nogen over skulderen – holde øje med, hvad en anden gør

Stå skulder ved skulder – holde sammen

Trække på skuldrene – være ligeglad

 

Tand

Bide tænderne sammen – tage sig sammen

Få blod på tanden – få lyst til at prøve noget bestemt

Talemåden sættes i forbindelse med et rovdyr, som spiser blodigt råt kød og får smag for det.

Føle nogen på tænderne – få et indtryk af nogen

Hvis man vil købe en hest, føler man den på tænderne.
Hestens alder kan nemlig vurderes ud fra tænderne.

Give den en tand mere – gøre lidt mere, for at noget skal lykkes

Trække tænder ud – gøre træt

Vise tænder – være vred

 

Tunge

Brække tungen på noget – et ord eller en sætning er svære at udtale

Få tungen på gled – komme i gang med at snakke

Have en skarp tunge – sige tingene på en ubehagelig måde

Have noget på tungen – være lige ved at sige noget

Holde tungen lige i munden – koncentrere sig om noget svært

Tidligere mente man, at tungen havde med balancen at gøre.

Med tungen ud af halsen – i fuld fart

Onde tunger – mennesker, der taler ondt

Tale med to tunger – have to meninger

Være godt skåret for tungebåndet* – være god til at udtale sig

Være tungen på vægtskålen – være den stemme, der afgør noget

 

Hellere se nogens hæl end tå – hellere se nogen gå end blive

Hugge en hæl og klippe en tå – få noget til at passe ind

Krumme tæer – være pinlig berørt

Stå på tæerne af hinanden – være stuvet sammen

Træde nogen over tæerne – fornærme nogen

Være på tæerne – gøre sig ekstra umage, for at noget skal lykkes

 

Øje

Falde  i øjnene – få opmærksomhed

For nogens blå øjnes skyld – af hensyn til nogen

Få øjne – vågne

Få øjnene op for noget – blive klar over noget

Glimt i øjet – drilsk

Gøre store øjne – blive forbavset

Have et godt øje til nogen – kunne lide nogen

Et godt øje bringer glæde, og er det modsatte er et ondt øje, som kan skade.
For at undgå de onde øjne har mange i Sydeuropa og Asien glasamuletter* med det gode øje.

Have et vågent øje til nogen – holde øje med på nogen

Have et øje på hver finger – være meget opmærksom

Have julelys i øjnene – vise glæde

Have øje for noget – huske på

Have øjne i nakken – fornemme, hvad der sker bag ved en

Holde sig noget for øje – huske på

Holde øjnene åbne – være opmærksom

Ikke et øje – ingen

Ikke lukke et øje – ikke kunne sove

Koste det hvide ud af øjnene – være meget dyr

Lige i øjet – meget præcist

Lukke øjnene for noget – se bort fra

Med noget for øje – som drejer som om

Orkanens øje – centrum for noget dramatisk

Se med milde øjne på noget – bære over med noget

Se noget i øjnene – indse noget

Sende lange øjne efter noget – være interesseret i noget

Slippe gennem nåleøjet – blive udtaget, mens andre bliver afvist

Springe i øjnene – være tydeligt

Stikke nogen blår* i øjnene – snyde nogen

Sætte kikkerten for det blinde øje – ikke reagere på noget bestemt

Talemåden stammer fra dengang England bombede København i 1801. Den engelske admiral Nelson var blind på det ene øje.
Da han fik besked på at stoppe kampen, var han ikke enig. Han satte så kikkerten for det blinde øje og kunne ikke se signalet.
Englænderne vandt slaget.

Være en torn i øjet på nogen – nogen er misundelige på en

¤ Øjne så store som Rundetårn – have meget store øjne

Åbne nogens øjne for noget – få nogen til at forstå noget

Talemåden stammer fra Det Gamle Testamente*, hvor der om Adam og Eva står: Da de havde spist af æblet fra kundskabens* træ,
åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne.

 

Øre

Blive hed om ørene – blive nervøs

Det er kommet mig for øre – jeg har hørt

For døve øren – uden at der lyttes

Få røde ører – blive flov

Få ørene i maskinen – få problemer

Have en ræv bag øret – være snu

Talemåden betød tidligere at have en hemmelig plan. Der er tale om en ræv,
da ræven opfattes som et snedigt dyr, man ikke kan stole på.

Have lange ører – være nysgerrig

Have meget om ørene – have travlt

Holde nogen i ørerne – sørge for, at nogen opfører sig pænt

Have noget mellem ørene – være klog

Holde ørene stive – være særlig opmærksom

Hælde vand ud af ørene – sige noget uden særligt indhold

Hænge med ørene – være ked af det

Lukke ørene for noget – lade være med at lytte til noget

Lægge øre til – lytte til

Skrive sig noget bag øret – huske noget

Snakke fanden et øre af – snakke meget længe, så man trætter den anden

Spidse ører – lytte opmærksomt

Vende det døve øre til – ikke høre efter

Vifte med ørene – være ude og more sig

Øretævernes holdeplads – sted, hvor man let kan blive kritiseret

 

Flere talemåder – kroppen

Bide nogen i haserne – være lige ved at indhente nogen

Falde til patten – gøre, som det forventes

Få kniven for struben – blive presset til at gøre noget

Give ris til egen rumpe – det, du har gjort, får følger

Gribe i egen barm – rette egne fejl, før man kritiserer andre

Have ild i rumpen – fare omkring

Have mange år på bagen – være ret gammel og erfaren

Ældre går ofte med bøjet ryg.
De bærer deres alder på ryggen eller bagen.

Have nerverne udenpå – være meget nervøs

Have noget på læben – være ved at sige noget, man ikke husker

Have rundsave på albuerne – mase sig frem, uden at tænke på andre

Holde kortene tæt ind til kroppen – skjule sine oplysninger

Holde lav profil – være tilbageholdende

Hård negl – hård person

Kappe navlestrengen til nogen – afbryde den tætte forbindelse til noget

Kaste nogen i favnen på nogen – få nogen til at holde med en anden.

Klemme ballerne sammen – tage sig sammen

Komme frit fra leveren – blive sagt direkte

Sidde lårene af nogen – bruge meget tid sammen med nogen

Skud fra hoften – gæt uden tænkepause

Sminke liget – prøve at lappe på noget, så det ser pænt ud på overfladen

Smøre ganen – drikke

Spille med musklerne – vise, at man kan bestemme

Rubbe neglene – skynde sig med et stykke arbejde

Ryge i totterne på hinanden – komme op at slås

Røre lattermusklerne – grine

Spytte i næverne – gøre sig klar til at stort arbejde

Tage nogen i skægget – narre nogen

Vende den anden kind til – finde sig i noget uden at gøre modstand

Verdens navle – sted, som man synes er meget vigtigt

 Verdens navle eller verdens midtpunkt var tidligere Delfi* i Grækenland.

Ordforklaring
amulet – smykke med magisk kraft, som beskytter mod ondt
begære noget – have mget lyst til noget bestemt
blår – mørk plet
Delfi – vigtigste helligdom i perioden 750 f. kr.. – 400 e. kr.
Det gamle testamente – del af biblen
Det Nye testamente – del af biblen
gladiator – krigsfange i Romerriget
hjertekulen – området omkring hjertet
kundskab – viden
Middelalderen – 500 – 1500 e.kr.
molbo – person, som bor på Mols – i fortællinger er de beskrevet som dumme
Pilatus – udsending fra Rom
romertiden – Romerriget  0 – 400 e.kr.
tommelskrue – torturinstrument til at klemme og vride en tommelfinger
tungebånd – bånd, der forbinder tungen og mundhulen

¤ sammenligninger